Hop til hovedindholdet

Scleroseforeningens lokalafd. Roskilde og Lejre logo

Sensommer arrangement på Fjordstien og i Sct. Hans Have - inspiration til motion i det fri


Dato og tid

Søndag d. 23. september 2018 kl. 12:30 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 21. september 2018 kl. 19:00

Sted

Sct. Hans Have, Bistrup Allé 36, 4000 Roskilde Sct. Hans Have
Bistrup Allé 36
4000 Roskilde

Sensommer arrangement på Fjordstien og i Sct. Hans Have - inspiration til motion i det fri


Arrangementsbeskrivelse

Anders Find fra Roskilde er i gang med at vandre Sjælland rundt langs kysten. Anders vil fortælle lidt om sit projekt “Gå for livet”, som bl.a. skal inspirere flere til at bruge vores kyststrækninger og støtte Scleroseforeningens arbejde.

Der vil være en introduktion til Sct. Hans Have og de aktiviteter, som tilbydes i Haven i løbet af året. Sct. Hans Have er en rekreativ have, et mødested og en socialøkonomisk virksomhed. I to store gamle drivhuse og en værkstedsbygning, er der indrettet en café, et gartneri med plante-salg og en lille butik. 
Sct. Hans Have ligger på Psykiatrisk Center Sct. Hans' område tæt på fjorden i Roskilde, og arbejdet der tager udgangspunkt i stedets specielle historie ved at have særligt fokus på at fremme mental sundhed og trivsel. I det daglige arbejde inkluderes både psykiatriske patienter, flygtninge, udsatte ledige og unge i særligt tilrettelagt uddannelsesforløb.

Efter kaffen vil der være en fælles gå-/rulletur langs Fjordstien (på handicapvenlig grussti). Vi slutter af i haven, hvor det også er muligt at besøge caféen og købe krydderurter, hvis man måtte have lyst til det. 

Danske Bank sponsorere kaffe og kage.

Med på turen kommer Tomas Breddam (A), Plan- og Teknik udvalget i Roskilde kommune. Tomas vil bl.a. fortælle om hvad kommunen vil gøre for at gøre naturen mere tilgængelig.

Vi får også besøg af naturvejleder Mikkel Eeg fra Nationalpark Skjoldungernes Land, der arbejder med stier og formidling af fjorden. Han vil fortælle om, hvordan der arbejdes med adgang i nationalparken, forslag til stier og smukke steder til udflugter.

Turen er på ca. 1,6 km. Kan man ikke gå med på hele turen, må man gerne gå tilbage.

Der er handicapparkering lige ved væksthuset.

Arrangementet er gratis, men du skal tilmelde dig/jer på nedenstående tilmelding.

Læs mere om Sct Hans Have
 
Læs mere om Anders Finds vandreprojekt
Følg Anders på Facebook
Man kan støtte Anders’ indsamling til Scleroseforeningen her
 
Vi glæder os til at se Jer.
 
 
 
 
 
 
 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >